Lidt historie om Bichon Frisé.
Bichon Frisé er et meget charmerende medlem af Dansk Kennel Klub og
kennelklubber i hele verden. Bichonen er en familiehund og det er en
selskabs-og udstillingshund. Man ved at denne lille charmerende hund
stammer fra Middelhavs-egnene - og har været til glæde for såvel manden
på gaden som for kongelige personer i paladser i hele den mediteranske region.
Bichon Frisé har været kendt under navne som Bichon Maltaise -
Bichon Bolognese og som den store helt - The Bichon Teneriffe. Bichon Frisé
kan dateres så langt tilbage som 230 år før Kristi fødsel og bla. ved man, at
den har været meget populær i Ægypten, idet sågar Dronning Cleopatra har
haft den ved sit hof, hvilket kan ses, da den er afbildet på gamle Ægyptiske Sarkofager.
I Renæssancen var racen kendt som Bichon tenerif (den største af de Kanariske øer)
idet spanske sømænd tog den lille middelhavshund med til Tenerif. Senere tog også
italienske og spanske adelsmænd den lille kælehund til sig. Racen har været populær
i mange århundrede og blev således i 1400-tallet, da Frankrig indvaderede Italien,
taget med tilbage til Frankrig som krigsbytte. Under den franske konge Francois I
(1515-1547) blev Bichonen til selskabshund ved det franske hof. Også Henri III
(1574-1589) elskede sine Bichoner meget højt og havde altid sine hunde med sig overalt.
Hoffets damer tog også kongens elskede hunde til sig og havde altid en Bichon under
arnen eller svøbt i et sjal. Bichonerne blev behandlet som små kongelige hunde og de fik
meget kærlighed og opmærksomhed.
Bichon Frisé ses afbildet på forskellige malerier af spanske malere bla. den spanske
mester Francisco de Goya. Adskellige kunstere har malet deres egne elskede Bichoner
og den franske maler Jean Honoré Fragonard har således malet et billede af sin Bichon
siddende ved siden af ham i sofaen mens han skriver et brev. Han kaldte sit maleri
"Kærlighedsbrevet". Gennem de seneste århundreder er nutidens Bichon Frisé blevet
afbildet af europæiske malere. Mange kunstmuseer har bevaret oliemalerier og
porcelænsvaser, hvor Bichonen er afbildet. Under Napoleon III (1852-1870) blev
Bichonen igen populær ved hoffet, men dens popularitet faldt i slutningen af 1800-tallet.
Nu blev Bichonen en "allemandshund" og racen blev blandet med mange andre racer.
Hvis folk i begyndelsen af 1900-tallet ikke havde begyndt at interessere sig for racen igen,
var Bichon Friséen forsvundet og racen uddød. Bichonens søde væsen og kærlighed til sin
herre gjorde, at den hurtigt kunne tilpasse sig verdenen udenfor hoffets mure.
Nu blev den lille hund beundret, fordi den var intelligent og lærenem og den blev i mange
år brugt som cirkushund. Nogle år efter 1. verdenskrig steg interessen for den lille hund
igen og man begyndte at avle dens rette udseende frem.
I marts 1933 blev standarden for racen godkendt af The Societe Central of France.
Standarden blev skrevet af formanden for The Toy Club af France og af en belgiske
Bichon Frisé-opdrætter. Dermed kunne Bichonen for første gang deltage i hundeudstillinger
verden over.
Selvom standarden var godt skrevet, var den dog på nogle punkter mangelfuld.
Og hvad skulle racen hedde? Selve præsidenten for den International Canine Federation
fandt på det nye navn: Bichon Frisé - der betyder krøllet. I oktober 1943 blev Bichon Frisé
godkendt af den franske kennelklub og FCI godkendte den som en fransk/belgisk race.
Bichon Frisé kom til USA i 1956. I begyndelsen blev racen mødt med en vis modstand,
men efter at man begyndte at bade, klippe og børste hunden, blev det en meget populær
udstillingshund. 1974 blev de første Bichoner importeret til England fra USA. Bichonen kom
til Sverige i 1976. Karina Christophersen fra Kennel Skovfryd importerede i 1978, som den
første i Danmark, Bichon Frisé og grundlagde dermed et meget succerigt opdræt af racen.
Den amerikanske måde at præsentere Bichonerne på, dvs. badet, klippet og børstet, er
blevet godt modtaget i hele verden og således også i Skandinavien.
Bichonen er en meget intelligent og morsom hund. Den er lærenem og utrolig legesyg.
Hunden er meget social og knytter sig let til alle i familien. Bichonen kan desuden bruges
til lydighed og agility. En Bichon elsker at optræde og hvis man træner med den, kan man
få den til at lave mange sjove ting. Det er en stærk og udholdende hund og den elsker at
gå en rask tur i skoven eller ved stranden. Men den lever også et godt liv i en lejlighed på
4. sal med sin daglige gåture.